Brugerguides
Forbindelse til
Som en væsentlig del af dit automatisering-flow, hvor både banktransaktioner og bilag hentes ind, skal systemet også kunne tale sammen med dit regnskabsprogram (Dinero). Dette gør det muligt at hente kontoplan, matche med dine kontonumre, sende godkendte bilag og posteringer direkte til dit regnskab i Dinero. Alt sammen gennem vores Dinero-integretion.
Tager kun 2 minutter at sætte op - og kræver ingen betaling eller binding.
Understøttede systemer
Vi understøtter i øjeblikket direkte integration med:
- Dinero: Problemfri overførsel af bilag og posteringer til kassekladder.
Sådan forbinder du til Dinero
-
Gå til Regnskabssystem under Integrationer i sidebar-menuen, hvorefter du kommer ind til "Forbindelses-manageren" for regnskabssystemer.

-
Klik på Tilslut Dinero.

-
Sikkert login: Du bliver viderestillet til Dineros officielle loginside. Log ind med dine sædvanlige oplysninger og godkend.

-
Vælg organisation: Efter login, ser du en liste over dine Dinero-organisationer. Vælg den, du vil bruge sammen med denne virksomhed.
Du skal desuden her vælge Bogføringsmetode: Vælg mellem "Kassekladde" (journal postering) eller "Bilagsorienteret" afhængig af hvad du typisk anvender i Dinero.
-
Du er nu forbundet med Dinero og kan begynde at integrere dine bogføringsaktiviteter.

Muligheder efter forbindelsen er etableret?
- Kontoplan: Systemet henter automatisk din kontoplan fra Dinero. Dette inkluderer alle dine udgifts-, indtægts- og momskonti.
- Automatisk synkronisering: Dine konti holdes synkroniserede. Hvis du tilføjer en ny konto i Dinero, vil den kort efter fremgå i vores system.
- Direkte eksport: Når du klikker "Godkend" i finanskladden, oprettes posteringen med det samme på din Dinero-konto.
- Bilagsoverførsel: Selve bilagsfilen (PDF/billede) overføres også til Dinero og vedhæftes posteringen, så du altid overholder bogføringsloven.
Fejlfinding
- Forbindelse udløbet: Af sikkerhedsmæssige årsager kan forbindelsen til Dinero udløbe efter noget tid. Hvis du ser en forbindelsesfejl, skal du blot igen gå til siden Regnskabsforbindelse og klikke på "Genopret forbindelse".
- Manglende konti: Hvis du lige har tilføjet en konto i Dinero og ikke kan se den endnu, kan du klikke på "Opdater konti" under sektionen Bogføring. Første gang du tilslutter Dinero, henter vi alle dine konti automatisk efter forbindelsen er oprettet.