Brugerguides

Forbindelse til

Som en væsentlig del af dit automatisering-flow, hvor både banktransaktioner og bilag hentes ind, skal systemet også kunne tale sammen med dit regnskabsprogram (E-conomic). Dette gør det muligt at hente kontoplan, matche med dine kontonumre, sende godkendte bilag og posteringer direkte til dit regnskab i E-conomic. Alt sammen gennem vores E-conomic-integration.

Prøv gratis

Tager kun 2 minutter at sætte op - og kræver ingen betaling eller binding.

Understøttede systemer

Vi understøtter i øjeblikket direkte integration med:

  • e-conomic: Problemfri overførsel af bilag og posteringer til kassekladder.

Sådan forbinder du til e-conomic

  1. Gå til Regnskabssystem under Integrationer i sidebar-menuen, hvorefter du kommer ind til "Forbindelses-manageren" for regnskabssystemer.

  2. Klik på Tilslut e-conomic.

  3. Sikkert login: Du bliver viderestillet til e-conomics officielle loginside. Klik OK, hvis du ikke allerede er logget ind. Log ind med dine sædvanlige oplysninger og godkend.

  4. Autentifikation: Når dine logindetaljer er blevet godkendt, skal du vælge den metode til autentifikation du bruger, og herefter indtaste den modtagne kode og kontrollere.

  1. Godkend Acculeo-app: Herefter skal du godkende, at Acculeo tilsluttes e-conomic som integration.
  1. Du er nu forbundet med e-conomic og kan begynde at integrere dine bogføringsaktiviteter. Senere, når du har haft tid til at verificere, at Acculeo faktisk gør tingene korrekt, kan du vælge at tilslutte "automatisk godkendelse", som betyder, at når en transaktion matches med et bilag - og kontonumre er påført, vil posteringen automatisk blive overført til e-conomic. Dog stadig kun til kassekladden og ikke som bogført.

Muligheder efter forbindelsen er etableret?

  • Kontoplan: Systemet henter automatisk din kontoplan fra e-conomic. Dette inkluderer alle dine udgifts-, indtægts- og momskonti.
  • Automatisk synkronisering: Dine konti holdes synkroniserede. Hvis du tilføjer en ny konto i e-conomic, vil den kort efter fremgå i vores system.
  • Automatisk godkendelse: Du kan aktivere automatisk godkendelse via en toggle-knap på forbindelsessiden. Når dette er slået til, vil systemet automatisk godkende og overføre posteringer, der opfylder alle krav (bilag vedhæftet, konti udfyldt og posteringen balancerer) — uden at du behøver at gøre noget manuelt.
  • Direkte eksport: Når du klikker "Godkend" i finanskladden, oprettes posteringen med det samme på din e-conomic-konto.
  • Bilagsoverførsel: Selve bilagsfilen (PDF/billede) overføres også til e-conomic og vedhæftes posteringen, så du altid overholder bogføringsloven.

Fejlfinding

  • Forbindelse udløbet: Af sikkerhedsmæssige årsager kan forbindelsen til e-conomic udløbe efter noget tid. Hvis du ser en forbindelsesfejl, skal du blot igen gå til siden Regnskabsforbindelse og klikke på "Genopret forbindelse".
  • Manglende konti: Hvis du lige har tilføjet en konto i e-conomic og ikke kan se den endnu, kan du klikke på "Opdater konti" under sektionen Bogføring. Første gang du tilslutter e-conomic, henter vi alle dine konti automatisk efter forbindelsen er oprettet.
Alma

Brug for hjælp? Spørg os om alt 24/7.

Vidste du, at vi henter dine bilag og forbinder dem til dine banktransaktioner, helt automatisk?
Alma - AI Online